Eksamener
Der er følgende eksamener med ekstern censor:
- 6 timers skriftlig tværfaglig eksamen ved afslutning af første
år
- Specialeeksamen afholdes i anden halvdel af 3. semester
- Mundtlig eksamen - praktik, afholdes medio 4. semester.
- Det afsluttende eksamensprojekt (Hovedopgaven) afslutter
uddannelsen ved udgangen af 4. semester. Ved eksamen indgår såvel
en skriftlig som mundtlig del.
Du får tilknyttet en vejleder i forbindelse med Specialeeksamen,
mundtlig eksamen - praktik og det afsluttende eksamensprojekt.
For at kunne starte projektskrivning og gå op til en eksamen
kræves det, at forudgående projekter og eksaminer er bestået.
Bundne forudsætninger i studieforløbet
Bundne forudsætninger er kvalitative og kvantitative krav til
den studerende om godkendelse af nærmere bestemte relevante
studieaktiviteter. Eksempelvis kan bundne forudsætninger bestå
i:
- Obligatorisk deltagelse i undervisning
- Temaer
- Fremlæggelser
- Aflevering af opgaver
- Terminsprøver
- Deltagelse i foredrag og arrangementer
- Etc.
Bundne forudsætninger er en del af dokumentationen af den
enkeltes studieaktivitet.
Den studerende kan ikke indstilles til interne og eksterne
prøver i de enkelte semestre, hvis den studerende ikke har fået
godkendt de respektive semestres bundne forudsætninger.
19. oktober 2010,
Filip Lundby