Optagelse

Det er de samme optagelsesregler, der gælder for alle de gymnasiale uddannelser - det almene gymnasium, hhx, htx og hf.

Forudsætningen for at blive optaget på hhx uddannelsen er:

  • at du har afsluttet 9. eller 10. klassetrin
  • har modtaget undervisning i fransk eller tysk på 7.-9. klassetrin
  • har aflagt folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse eller 10. klasse-prøver.

Sammen med din ansøgning skal du vedlægge den uddannelsesplan, som du har udarbejdet i samråd med din UU-vejleder. Af uddannelsesplanen vil det fremgå, om du fagligt og modenshedsmæssigt er vurderet uddannelsesparat.

Hvis du ifølge uddannelsesplanen frarådes en gymnasial uddannelse, vil du blive indstillet til en optagelsesprøve. Optagelsesprøven består af fire prøver i fagene: dansk, matematik, engelsk og tysk og finder sted på handelsgymnasiet.

Hvis du ikke kommer direkte fra folkeskolen, vil du i de fleste tilfælde blive indkaldt til en samtale hos en HHX-studievejleder, hvor du bliver vurderet på baggrund af dine folkeskolekarakterer, og hvad du har lavet efter, du er gået ud af folkeskolen.

29. november 2010, Filip Lundby