Praktik

En af Finansøkonomuddannelsens helt store styrker den tilknytning til en virksomhed, den studerende får i praktikforløbet på 4. semester.

Praktikken er på 3 mdr., og kan afvikles i en finansiel virksomhed i Danmark eller i udlandet. Praktikforløbet er SU berettiget.

Formålet med praktikken er blandt andet at give den studerende viden om erhvervets og fagområdets praksis, skabe sammenhæng og progression i uddannelsesforløbet, samt at hjælpe den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

Derudover er praktikken medvirkende til at bibringe den studerende erhvervskompetencer og etablere kontakt til en eventuel fremtidig arbejdsplads.

De virksomheder, der vælger at indgå praktikaftale med en studerende, kan forvente en motiveret indsats fra en studerende, der deltager i de daglige arbejdsopgaver i virksomheden, samt muligheden for løsningsforslag til konkrete problemstillinger i forbindelse med den studerendes eksamensprojekter. 

Den studerende skal selv søge praktikplads, men akademiet kan i et vist omfang være behjælpelig dermed. 

Vejledning og kontrakt til de enkelte specialer kan hentes her:

19. september 2011, Filip Lundby