Eksamener
Der skal i alt aflægges 6 prøver, hvoraf de 3, inkl. det
afsluttende eksamensprojekt, er eksterne prøver, og 3 er en interne
prøver. Samtlige prøver skal bestås med minimum karakteren 02.
For at der kan aflægges en eksamen eller prøve, er det et krav,
at den studerende har fået godkendt semestrets bundne
forudsætninger.
Forudgående eksterne prøver skal være bestået inden den
studerende kan aflægge efterfølgende eksterne prøver.
Bundne forudsætninger i studieforløbet
Bundne forudsætninger er kvalitative og kvantitative krav til
den studerende om godkendelse af nærmere bestemte relevante
studieaktiviteter. Eksempelvis kan bundne forudsætninger bestå
i:
- Obligatorisk deltagelse i undervisning
- Projekter
- Fremlæggelser
- Aflevering af opgaver
- Terminsprøver
- Deltagelse i foredrag og arrangementer
Bundne forudsætninger er en del af dokumentationen af den
enkeltes studieaktivitet.
Den studerende kan ikke indstilles til interne og eksterne
prøver i de enkelte semestre, hvis den studerende ikke har fået
godkendt de respektive semestres bundne forudsætninger.
Beskrivelse af eksterne prøver
Årsprøve (1. eksterne)
Ved udgangen af 2. Semester afholdes en skriftlig 6 timers prøve
i global økonomi, erhvervsøkonomi, erhvervsjura samt statistik.
Opgaven udarbejdes af en landsdækkende opgavekommission. Prøven
kombinerer væsentlige områder af første års undervisning i de
omtalte fagområder.
Erhvervskunderådgivning (2. eksterne)
Ved udgangen af 3. Semester afholdes en mundtlig prøve af 30
minutters varighed.
Mindst 5 døgn før eksamen får de studerende udleveret en
virksomhedscase. Op til eksamens kan de studerende alene eller i
grupper forberede sig til eksamen på baggrund af casen. På
eksaminationsdagen trækker den studerende en konkret opgave, som
der eksamineres i. Den studerende har 60 minutter til at forberede
sig på den konkrete opgave.
Afsluttende hovedopgave (2. eksterne)
Efter 4. semester forsvares hovedopgaven i et mundtligt forsvar
af 45 minutters varighed. Den studerende skal i det afsluttende
eksamensprojekt dokumentere evne til på et metodisk grundlag at
kunne bearbejde en kompleks problemstilling i relation til en
konkret opgave inden for finansområdet.
Projektet kan tage udgangspunkt i centrale problemstillinger fra
praktikopholdet.
Beskrivelse af interne prøver
Privatkunderådgivning (1. interne)
Med udgangen af 2. Semester afholdes en 30 minutters mundtlig
prøve i privatøkonomi, finansielle virksomheder samt kunde- og
samarbejde ud fra uddannelsens 5 temaer.
Prøven er en individuel mundtlig prøve og er udformet som et
rollespil efterfulgt af en eksamination.
Faglig prøve (2. interne)
I slutningen af 3. Semester afholdes en 2 timers skriftlig prøve
i global økonomi og en 2 timers skriftlig prøve i erhvervsjura.
Specialeeksamen (4. interne)
I slutningen af praktikperioden afholdes et 30 minutters
mundtlig forsvar af et skriftligt oplæg (5 normalsider) udarbejdet
af den studerende omkring læringsmålene for praktikken.
1. november 2011,
Filip Lundby